Millionpensionen til den udskældte tidligere direktør for den kollapsede Roskilde Bank forarger Socialdemokraternes forbrugerordfører Benny Engelbrecht.
Han vil nu have økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen (K) til at redegøre for, om myndighederne kan gøre noget for at stoppe den årlige pensionsudbetaling på 3,6 millioner kroner.




























