Hidtil hemmeligholdte dokumenter, som Børsen er i besiddelse af, viser, at det stort anlagte fupnummer, som eksdirektør i IT Factory og nu bedragerisigtede Stein Bagger har arbejdet på i årevis, først og fremmest blev afsløret efter en telekonference i sidste uge, der ender i rod.
Børsen bringer et uddrag af den mailkorrespondance, der over et par dage kører mellem Stein Bagger, hans hidtil hemmeligholdte makker og konsulent for IT Factory Allan Vestergard og en ukendt mand, der optrådte som IT Factorys kommunikationsrådgiver Erik Ove. Mail-vekslingen kulminerer i en telekonference torsdag i sidste uge.



























