Det går godt sportsligt for FC København i øjeblikket, men det er ikke til at aflæse på aktiekursen hos Parken Sport og Entertainment, der er selskabet bag blandt andet fodboldklubben.
Ved åbningen af fondsbørsen i dag dykkede kursen øjeblikkeligt ned i kurs 390 - et dyk på 17 procent.
Det voldsomme fald kommer efter Berlingske, Ekstra Bladet og B.T. har bragt artikler, der har en kritisk vurdering af virksomhedens økonomi.



























