Der er lagt op til rigtig gode lønstigninger for 45.000 kontoransatte i landets kommuner.
Nattens forlig mellem Kommunernes Landsforening (KL) og forhandlingsfællesskabet KTO vil give 12,8 procent ekstra i løn de næste tre år, og da HK/Kommunal allerede har skrevet under på en aftale om de særlige vilkår for de kontoransatte, er organisationens formand Bodil Otto godt tilfreds.




























