Står det bagmandspolitiet, kommer den bedragerisigtede Stein Bagger ikke på fri fod lige med det samme.
Når hans foreløbige varetægtsfængsling udløber fredag, vil politiet gå efter, at Bagger fortsat skal være fængslet. En dommer kan maksimalt fængsle en mistænkt i fire uger ad gangen - men politiinspektør Jesper Friedrichsen, Statsadvokaten for særlig Økonomisk Kriminalitet - i daglig tale Bagmandspolitiet, vil ikke sige, hvor lang tid, man går efter at holde Bagger indespærret.
»Det er op til anklageren og i sidste ende dommeren. Men vi vil begære Stein Bagger fortsat varetægtsfængslet«, siger Jesper Friedrichsen til Ritzau.




























