Mens den danske fjerkræbranche har tabt millioner på svigtende eksport, er det hjemlige salg af kyllinger til danske middagsborde endnu ikke dykket. Det er heller ikke sikkert, det vil ske. I broderlandet Sverige, hvor man har konstateret 25 tilfælde af smitten, er salget lige så højt som sidste år. Dramatisk fald i Grækenland Sådan ser det ikke ud i et land som Grækenland, hvor forbrugerne allerede i slutningen af sidste år stort set stoppede med at købe kylling i supermarkederne og på restauranterne. I dag ligger salget på en tredjedel af tidligere tiders niveauer. Også selv om sygdommen indtil videre kun har ramt vilde fugle. »Omkring juni eller juli bliver branchen nødt til at afskedige 6.000 medarbejdere, fordi den ikke kan møde sine finansielle forpligtelser«, forudser Spyros Nonikas, chef for den græske fjerkræføderation til Reuters, hvis salget ikke vender. Italienske appeller Italien har oplevet et fald i samme størrelsesorden, og også her trygler industrien ikke mindst EU om økonomisk hjælp eller i det mindste dispensation fra skrappe indre markeds-regler, der forbyder statsstøtte og dermed økonomisk håndsrækning til betrængte landmænd. Indtil videre har kommissionen med landbrugskommissær Marianne Fischer Boel i spidsen kun tilladt eksportstøtte, så landene kan komme af med lidt af deres massive overproduktion af fjerkræ. Dansk holdning under opblødning I dag mødes EU's landbrugsministre i Bruxelles for at diskutere situationen for fjerkræbranchen, og her vil flere lande tale for, at EU skruer op for støtten til den trængte branche. Der er enighed om, at producenter med smittede besætninger skal støttes, men det danske synspunkt har hidtil været, at det må anses for en erhvervsrisiko, hvis andre fjerkræproducenter bliver indirekte berørt på salget. Den danske holdning er dog under opblødning. Fødevareminister Hans Christian Schmidt (V) siger, at han vil være positiv over for et ønske om EU-støtte også til producenter i sikkerhedszonerne omkring gårde, der er ramt af sygdommen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Obama kan lukke og slukke som den sidste præsident fra en nogenlunde fælles virkelighed
-
»Krim er i absolut krise«: Ukraine sætter over 100 russiske skibe ud af spillet
-
»Jeg husker bare, at jeg stirrede på billederne på skærmen og tænkte: Kan det her virkelig passe?«
-
Frustreret økologisk svinebonde: »Mange gange er forbrugerne ikke så oplyste, som vi tror«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Christoffer Gamborg Breitenbauch
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.




























