Regeringens lovforslag om at gøre op med hemmelige jobklausuler, der begrænser lønmodtageres mulighed for at skifte job, er helt utilstrækkeligt. Det siger oppositionen, som derfor i morgen fremsætter sit eget forslag om at bekæmpe de såkaldte erhvervsbegrænsende aftaler. Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksens (V) forslag betyder, at arbejdsgivere får pligt til at informere lønmodtagerne, hvis de er omfattet af jobklausulerne. Men det er ikke nok, mener Socialdemokraterne, SF, Det Radikale Venstre og Enhedslisten. »Beskæftigelsesministeren giver arbejdsgiverne en mulighed for at sende en e-mail rundt til medarbejderne om, at de er omfattet af en jobklausul, så de ikke kan søge job i x antal virksomheder. Det er simpelthen ikke godt nok«, siger Socialdemokraternes arbejdsmarkedsordfører, Thomas Adelskov. Helt utilstrækkeligt Sagen har sit udspring i, at en række danske virksomheder indgår hemmelige aftaler med hinanden - aftaler, der forhindrer virksomhederne i at ansætte hinandens medarbejdere ved at pålægge dem at betale op mod en million kroner, hvis de hugger hinandens medarbejdere. Regeringens forslag betyder, at virksomheder kan idømmes bøde, hvis ikke de oplyser medarbejderne om, at de er omfattet af sådanne aftaler. Men ifølge oppositionen er det eneste nye ved forslaget, at medarbejderne nu blot bliver oplyst om, hvorvidt de er bundet til deres virksomheder. »Det er helt utilstrækkeligt. Det er ikke nok bare at fortælle lønmodtagerne, at de er stavnsbundet til en virksomhed. Det er nødvendigt at sikre, at omfanget af jobklausulerne bliver begrænset, at medarbejderne har mulighed for at forhandle og få indflydelse på aftalerne og kompenseres, hvis de omfattes af aftalerne«, siger Thomas Adelskov.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Demokraterne erobrer Senatet – og det er ikke engang tæt
-
Få alle resultater fra midtvejsvalget
-
Trumps onde ånd vinder Georgia
-
Amerikanerne har dumpet Trump, hans politik og hans folk med et brag
-
Hun håbede på støtte fra Højesterets dom, men nu bliver hun mødt med krav om udvisning
-
Når først man er kommet i gang, er det ikke sådan at slukke
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Nøgleopgørene i Senatet
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce