Det ser sort ud for Saab, efter at den kriseramte svenske bilproducent i går gik i betalingsstandsning og nu forsøger at blive reddet ved hjælp af en rekonstruktion over de næste tre måneder.
Sådan lyder dommen dagen derpå i de svenske aviser, hvor kommentatorer og bilbranche-eksperter er enige om, at det er yderst tvivlsomt, at den over 70 år gamle virksomhed overlever.




























