Frygten for et stort jordskælv på de globale finansmarkeder fremkaldt af højtgearede hedgefonde, der spekulerer i stor stil i de stadig mere sofistikerede finanspapirer – de såkaldte derivater – er nu for alvor rykket ind hos tre af verdens mest magtfulde finansielle tilsynsmyndigheder. I går offentliggjorde præsidenten for den amerikanske forbundsbank i New York, Timothy Geithner, og formanden for det britiske finanstilsyn, Sir Callum McCarthy, sammen med chefen for det amerikanske finanstilsyn SEC, Annette Nazareth, et usædvanligt, fælles brev i den britiske avis Financial Times, hvor de efterlyser et tættere globalt samarbejde. Nationalstaterne kan ifølge dem ikke længere styre den eksplosive handel med derivaterne: »En lokal eller national løsning vil være utilstrækkelig for at beskytte det hjemlige finansmarked«, påpeger de. Derivater er afledte finansprodukter, hvor banker og fonde kan pakke deres finansielle risiko ind på nye måder og spekulere i prisudviklingen på råvarer, valutaer, aktier eller obligationer. Det er et marked, der har været i eksplosiv vækst i de senere år. Ifølge en ekspertrapport, som Bankernes Internationale Sammenslutning i Basel udgav i august, blev der sidste år omsat for omkring 340.000 mia. dollar – cirka 2.000.000 mia. kr. – på det globale derivatmarked – eller næsten ti gange det globale bruttonationalprodukt. I Danmark er banker og fonde også begyndt at bruge det nye marked som løftestang for nye forretninger. Sidste år blev der handlet med derivater for 32 mia. kr. på Københavns Fondsbørs – en stigning på 74 procent i forhold til 2004. Amaranths fald Mange af papirerne omsættes hurtigt på markedet, men aggressive hedgefonde har for lånte penge brugt derivaterne til at mangedoble deres indflydelse på finansmarkedet. For nylig tabte hedgefonden Amaranth næsten 6 mia. dollar – godt 35 mia. kr. –på spekulation i fremtidens naturgaspriser via derivater, og en anden markedsfond i USA, Mother Rock Energy Fund, er ligefrem lukket efter fejlslagne spekulationer i naturgaspriserne. Tilbage i 1998 – under den asiatiske finanskrise – var Long Term Capital Management Fund tæt på at skabe et chok på det globale finansmarked, da de for 300 gange deres egenkapital satsede ikke mindre end 1.500 mia. dollar næsten 9.000 mia. kr. – på derivatmarkedet. Da de tabte indsatsen og var ved at gå ned med et brag, måtte den amerikanske forbundsbank og centralbanker fra hele verden rykke ud og lægge et sikkerhedsnet ud under fonden for ikke at rive mange andre investorer med i faldet. Ekspertgruppen fra Centralbankernes Internationale Sammenslutning i Basel vurderer samlet set, at derivathandlen har været med til at mindske udsvingene på det globale finansmarked, fordi fonde og banker kan bruge derivater som futures, optioner og kredit- og rentesikringsinstrumenter til at helgardere sig. Derivaterne mangedobler omsætningen på finansmarkedet, og større likviditet er ifølge eksperterne med til at udjævne de store udsving. Grænseløse løsninger Men det opsigtsvækkende brev fra Timothy Geithner, Callum McCarthy og Annette Nazareth viser, at ikke alle er lige trygge ved situationen: »På et stadig mere globalt integreret marked vil vi i stigende grad finde os tvunget til at søge grænseløse løsninger«, skriver de. Efterlysningen af et tættere globalt samarbejde og forslaget om at stramme op på derivathandlernes bogføring af deres operationer ventes at blive studeret nøje af centralbankfolk rundt omkring i verden. Den internationale sammenslutning for swaps- og derivathandel har meddelt, at den straks vil arbejde for at forbedre reglerne. Og i den amerikanske Kongres arbejder 11 demokratiske politikere og en republikaner for at styrke reguleringen af derivatmarkedet. I Danmark er der ikke lignende initiativer. Det var i går umuligt at få en kommentar fra Nationalbanken og Finanstilsynet på det britisk-amerikanske initiativ.