Hemmelige interne papirer fortæller ifølge Morgenavisen Jyllands-Posten om en indtjeningskrise i landets fjerdestørste revisionsfirma, Ernst & Young.
Revisionsfirmaets danske afdeling har arbejdet på at få en økonomisk indsprøjtning fra de udenlandske kolleger i Ernst & Young-familien. Men det vil ikke ske, før danskerne har fremlagt en realistisk forretningsplan, fremgår det af et brev fra Ernst & Youngs nordiske ledelse.




























