Det er indtil videre godt at have aktier i vindmøllegiganten Vestas. Aktierne tog et pænt hop opad, efter kvartalsregnskabet blev offentliggjort tirsdag formiddag. Efter en times handel lå aktierne 17 kroner højere end mandag. Aktierne blev efter en time handlet i kurs 346.
Vestas er klar til at fyre 1.900 medarbejdere, men fastholder alligevel forventningerne. Udmeldingerne kommer i forbindelse med offentliggørelsen af regnskabet for årets første kvartal. Og det er stærke signaler, vurderer analysechef i Sydbank, Jacob Pedersen.




























