Underskud på tre milliarder kroner på de offentlige finanser er en realitet i 2011. Det fremgår af de økonomiske vismænds efterårsrapport. I 2007 var der 75 milliarder kroners overskud på statens budget.
Skattelettelser, flere folkepensionister, stigende arbejdsløshed og dermed flere modtagere af dagpenge og kontanthjælp samt faldende skatteindtægter er årsagen til underskuddet. Når flere kommer på offentlige ydelser i kraft af, at de ikke er på arbejdsmarkedet længere, er det ikke kun udgiften til deres ydelse men også de tabte skattekroner fra deres arbejde, der tærer på budgettet.



























