Hun har været udstationeret i Polen og arbejdet for EU-kommissionen. Hun har lavet projektarbejde i Mellemøsten, USA og Latinamerika. Hun har fået tilbudt flere højtbetalte job i udlandet. Men herhjemme er virksomhederne ikke interesserede i det, hun kan. Anna Rebecca Kledal troede, at hun forbedrede sine karrieremuligheder, da hun i 2003 valgte at flytte til Polen. Ikke fordi det kneb med at få job herhjemme, men fordi hun ville lære noget mere – om Polens politiske virkelighed, EU og kulturelle spilleregler. Alt det, hun troede, at de danske virksomheder ville elske. Men da hun vendte hjem til Danmark, begyndte problemerne. Hun kunne ikke få et job, der matchede hendes kvalifikationer. Og hun er langtfra den eneste, der oplever, at det ikke fremmer karrieren at tage til udlandet.

Ældste er mest skeptiske
I en ny undersøgelse foretaget blandt 600 udstationerede eller tidligere udstationerede DJØF’ere vurderer 31 procent i den ældste aldersgruppe, at et jobforløb i udlandet har givet dem tilbageskridt i karrieren.

Blandt de yngre er tallet 23 procent, og for de nyuddannede er det 13 procent.

Og det er et problem, mener DJØF’s formand, Finn Borch Andersen:

»Vores medlemmer føler ikke, at der er behov for de kompetencer, som de har opnået. Hverken i de offentlige eller de private virksomheder. De tænker ikke internationalt nok, og konsekvensen er, at vi får et tab af viden, som ikke bliver udnyttet til fordel for det danske samfund. Det går ud over virksomhedernes indtjeningsevne og kompetencerne i de offentlige myndigheder«.

Offentlig silotænkning
Undersøgelsen viser også, at der især blandt de nyuddannede er en del – 56 procent – der mener, at udstationering fremmer karrieren. Men at kun hver fjerde oplever, at arbejdspladsen har en strategi for udnyttelsen af de nye evner. Tidligere undersøgelser har vist, at det især er store virksomheder, der er gode til at udnytte de internationale jobforløb. Men især de offentlige og de små og mellemstore virksomheder er ikke gode nok.

Chefkonsulent i DJØF og ansvarlig for undersøgelsen, Lars Munck, forklarer hvorfor:

»Tankesættet i den offentlige sektor er ikke gearet til internationalisering, selv om det er blevet bedre. Man sidder fast i silotænkning. Man varetager sine egne opgaver og samarbejder ikke på tværs. Der er meget lidt vidensdeling. Mange af topcheferne i den offentlige sektor har ikke selv internationale erfaringer. Det påvirker prestigemæssigt, for der er ikke samme tække i at tage ud som i at pleje netværket herhjemme«.

Undersøgelsen konkluderer også, at 24 procent overvejer at blive i udlandet. Et tal, der kommer bag på formand Finn Borch Andersen.

»Det betyder, at vi risikerer at få hjerneflugt fra Danmark. Det bør vi være overordentligt opmærksomme på. Der skal være incitament til at tage tilbage til Danmark. Ellers mister vi dem, der skal drive landet i fremtiden«.

Også Anna Rebecca Kledal. Hun føler ikke, at hun kan komme i betragtning til de mellemlederjob, som hun søger. Og afvisningerne har indimellem været absurde.

»For international«
»Jeg var til samtale i en virksomhed, hvor chefen sagde, at jeg ikke kunne få jobbet, fordi hans andre ansatte var blå. Og jeg var rød – hvad det så end skulle betyde. En anden gang stod der sort på hvidt på min opsigelse, at jeg var »for international««, fortæller hun.

Hun har fået jobtilbud i udlandet. Men Anna Rebecca Kledals to teenagebørn havde ikke lyst til at rejse igen, og derfor blev hun hjemme. Og vekslede mellem korte projektansættelser i udlandet og ufagliglærte job herhjemme – for eksempel som hjemmehjælper.

I Dansk Industri mener man, at virksomhederne faktisk er rimelig gode til at tilrettelægge udlandsophold for deres medarbejdere. Men at de også sagtens kan blive bedre.

»Inden man sender folk ud, bør man begynde med at se på deres forventninger. Hvad er det, du skal lære derude, og hvad er det, du skal tage med hjem. Det er det samme, når vi sender folk på uddannelse i udlandet. Vi skal vide, hvorfor vi gør det. Det kan vi blive meget bedre til«, siger vicedirektør i Dansk Industri Bolette Christensen.

Ud igen