Allerede dagen efter den amerikanske bilgigant General Motors valgte at gå i betalingsstandsning, er selskabet i færd med at skille sig af med urentable dele af forretningen.
Tirsdag meddelte GM, at det benzinslugende mærke Hummer bliver solgt til en kinesisk virksomhed. De nøjagtige betingelser for overdragelsen af Hummer til kineserne mangler at komme på plads, men det står klart, at Sichuan Tengzhong bliver de nye ejere af Hummer. Salget kan redde 3.000 job i USA.




























