Svindleren Stein Baggers klækkelige samarbejdsrabat på strafudmålingen møder nu overraskende kritik fra det, man vel nærmest kan kalde en prominent kollega: den fængslede finansmand Klaus Riskær Pedersen. I dagens Kronik leveret direkte fra Afdeling D i Statsfængslet ved Sønder Omme konstaterer Klaus Riskær, at Bagger trods 220 manglende millioner og et stort personligt forsvindingsnummer alligevel fik kæmpe rabat på straffen fra dommeren.
LÆS KRONIK: Riskær: Ruller de rigtige hoveder?
Riskær har fulgt sagen med stor interesse
»Det lyder unægtelig som ’ugens tilbud’, og det bliver i sandhed interessant at se, hvordan forskellige narkobagmænd og bandechefer vil få glæde af denne nye praksis«, skriver Klaus Riskær, der afsoner seks års fængsel for bedrageri for et beløb, der svarer til det, som angiveligt mangler i Baggersagen.
Riskær siger, at han har fulgt kollegaens sag med stor interesse.
LÆS FOKUS:Stein Bagger-sagen



























