Luftfartsselskabet British Airways er i så alvorlige økonomiske problemer, at ledelsen nu beder sine ansatte om at arbejde gratis i op til en måned eller tage ulønnet orlov.
Ifølge tv-stationen BBC har 30.000 ansatte i luftfartsselskabet modtaget en email med det utraditionelle forslag, som ifølge den administrerende direktør, Willie Walsh, er del af en kamp for overlevelse. Han har selv sagt ja til i juli at undvære sin månedsløn svarende til 540.000 kroner.



























