Københavnerne skal have deres 5.000 billige boliger. Det lovede Ritt Bjerregaard (S), da hun vandt overborgmesterposten i København. Men for at holde sit løfte må overborgmesteren ty til stadigt mere kreative løsninger. For at holde huslejerne nede i folkehøjde har Ritt Bjerregaards særlige boligfond – Fonden for Billige Boliger – fået de første 800 lejligheder bygget som færdige moduler i Østeuropa – nærmere bestemt i Estland, hvorfra de bliver sejlet til København og monteret som en slags legoklodser næsten uden brug af dyr dansk arbejdskraft. Men det er ikke nok. For at få økonomien til at hænge sammen må fonden hente yderligere 3.000 modullejligheder til København. De i alt 8.000 nye boliger, der er på vej til København, svarer til en mellemstor dansk provinsby. Men kun 5.000 af boligerne er garanteret en lav husleje på lige over 5.000 kroner. De øvrige 3.000 lejligheder og rækkehuse skal sælges til højestbydende på det frie boligmarked, og de skal give fonden indtægter på rundt regnet to mia. kroner, der skal være med til at sikre den lave husleje i de billige boliger. Denne kreative model, hvor de dyre boliger betaler for de billige, er helt nødvendig, hvis regnskabet skal hænge sammen, erkender fondens daglige leder, Knud Erik Busk. Fagbevægelsen bakker op Hele første etape af det enorme byggeprojekt er baseret på billig østeuropæisk arbejdskraft. Alligevel er der ikke nogen knurren i fagbevægelsen. »Vi bakker helt op om Ritts bestræbelser på at sikre københavnerne nogle billige boliger. Som det ser ud i dag, er der næsten ingen, der har råd til at købe en bolig i København, og vi ser politibetjente og sygeplejersker, der er nødt til at bo i den anden ende af landet, selv om de arbejder i København«, siger Gunde Odgaard, sekretariatschef i BAT-kartellet, der repræsenterer de danske bygningsarbejdere.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Obama kan lukke og slukke som den sidste præsident fra en nogenlunde fælles virkelighed
-
»Krim er i absolut krise«: Ukraine sætter over 100 russiske skibe ud af spillet
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Klumme af Anders Jerichow
De NYVALGTE
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
Debatindlæg af Christoffer Gamborg Breitenbauch
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























