Trods den økonomiske krise har telekoncernen TDC øget indtjeningen i første halvår af 2009. Virksomhedens overskud før afskrivninger og renter steg med 8,4 procent til 6,3 milliarder kroner. Koncernens omsætning i første halvår 2009 er på niveau med første halvår 2008.
Stigningen i indtjening skyldes først og fremmest lavere omkostninger i den nordiske forretning samt vækst hos Sunrise i Schweiz.



























