Tivolis regnskab for de første seks måneder af 2009 er præget af tilbagegang og røde tal, og det hænger sammen med den økonomiske krise, forklarer administrerende direktør Lars Liebst.
»København savner turister og således også Tivoli, og en turist bruger traditionelt set flere penge end en lokal gæst. Og så mærker Tivoli naturligvis også, at erhvervslivet har det svært og dermed lægger færre aktiviteter som forretningsmiddage og møder i haven«, siger Lars Liebst.




























