Realkreditselskabet BRFkredit må i første halvår nedskrive godt 1,4 milliarder kroner som følge af den finansielle krise og nedturen på bolig- og ejendomsmarkedet.
Den store nedskrivning gør, at selskabet før skat kommer ud af halvåret med et underskud på 747 millioner kroner. Efter skat er der tale om et underskud på 550 millioner kroner mod 40 millioner kroner for samme periode året før.




























