Tøjkoncernen IC Companys kom ud af året 2008-2009 med et overskud af den primære drift på 162 millioner kroner.
Dermed er overskuddet mere end halveret i forhold til året før, hvor det nåede op på 349 millioner kroner. Med til historien hører engangsomkostninger på 115 millioner kroner, der trækker ned i overskuddet. Resultatet er i overkanten af ledelsens egne forventninger.



























