Krigen om Song er slut, da TDC har hevet både billedkort og esser frem til den endelige runde. Ikke alene ejer TDC nu mere end halvdelen af selskabet. Det danske teleselskab er også parat til at betale en pæn sum for de resterende aktier. TDC ejer i øjeblikket 51,6 procent af aktierne i Song Networks Holding AB. Samtidig har TDC forhøjet sit købstilbud med 15,2 procent fra 82,50 svenske kroner per aktie til 95 svenske kroner. Med buddet overtrumfer TDC konkurrenten Tele2, der længe har ligget højest i budkrigen med et tilbud om at købe til kurs 85. Kombinationen af høj kurs og et ejerskab på mere end halvdelen gør, at iagttagere mener, at kampen om Song reelt er slut. Med TDC som vinder. Meget dyrere end først tænkt Det nye tilbud fra TDC betyder en samlet pris for Song Networks på 5,53 milliarder svenske kroner (4,56 milliarder danske kroner). Buddet for hele virksomheden er 1,3 mia. kroner mere, end TDC oprindelig var villig til at betale. »Det er lidt dyrt. Vi har hele tiden syntes, at prisen på Song-aktierne var høj. Men TDC anser selskabet for at have en så stor strategisk betydning, at man vil have det«, lyder kommentaren til prisen fra Jyske Banks analytiker Rune Møller til Ritzau. Aktiemarkedet har taget forholdsvis godt imod TDCs opkøb. En TDC-aktie faldt fra morgenstunden med blot en krone til kurs 213,5 på Københavns Fondsbørs. Song Networks leverer telefoni via et dyrt fibernetværk. Firmaet har 14.300 erhvervskunder over hele Norden, 850 ansatte og havde en omsætning i 2003 på 1,9 mia. kr.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
Ekspert: »Det er en bemærkelsesværdig stor magt at give videre for en selvstændig nation«
-
Stor amerikansk avis: »Det ligner et kompromis, som giver Trump en sejr, han kan prale af«
-
DR-journalist i ny bog om sit andet hjemland: »Frankrig har forandret sig for altid«
-
Det er en af verdens smukkeste togstationer, men ikke mange ved, at du kan overnatte i bygningen
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Breaking
Kronik af Martin Lidegaard
Det Ny Teater spiller sine kort helt rigtigt i en pragtfuld musical
interview
Debatindlæg af Sigge Winther Nielsen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce