Den amerikanske bilproducent Ford er for alvor ved at styre ud af krisen og kan for første gang siden begyndelsen af 2008 melde om sorte kvartalstal på bundlinjen.
Ford har netop offentliggjort sit regnskab for årets tredje kvartal med et overraskende nettooverskud på 997 millioner dollar svarende til godt fem milliarder kroner.




























