Da Camilla gik på efterskole, faldt hun ned ad en trappe og slog ryggen, så hun måtte opereres. Da hun genoptog sin 10. klasse på en folkeskole, kunne hun slet ikke følge med.
I stedet for begyndte hun på en produktionsskole for at finde ud af, hvad hun ville være. Valget faldt på konditor. Derfor røg hun af sted til et forløb på Slagteriskolen i Roskilde. En af smagsprøverne på livets muligheder var at blive slagter. »Det gav mig fuldstændig julelys i øjnene. Det var så selvstændigt. Bare at få lov til at stå der og skære. Det ramte plet. For første gang tænkte jeg: Det her gider jeg stå op til om morgenen resten af mit liv«. Camilla fik en af de eftertragtede praktikpladser som slagter, og hun var rigtig glad for jobbet, lige indtil den dag, hvor der blev vendt op og ned på drømmen:






























