Flyselskabet SAS har gennem længere tid haft et 'til salg'-skilt i vinduet i 21 af deres fly. Og nu er selskabet kommet af med 18 af dem.
Det er amerikanske Allegiant Travel Company fra Las Vegas, der har købt flyene. Og salget betyder, at gælden i SAS nedbringes med 200 millioner svenske kroner svarende til 145 millioner kroner.




























