De mange ledige koster de offentlige kasser milliarder af kroner. Og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, AE, har regnet på tallene og er kommet frem til, at den stigende arbejdsløshed og den kraftigt faldende beskæftigelse alene i 2009 kostede de offentlige kasser omkring 20 milliarder kroner.
Direktør i AE, Lars Andersen siger, at regeringen med sin økonomiske politik ikke har været i stand til at sparke gang i det private forbrug. Samtidig har man iværksat mange drypvise initiativer i stedet for en ambitiøs vækstpakke med offentlige investeringer.




























