Der er god grund til at holde et vågent øje med overenskomstforhandlingerne på transportområdet, som i dag blev skudt i gang.
Forhandlingerne om løn- og arbejdsvilkår for lagerarbejdere, chauffører og transportarbejdere har ifølge flere arbejdsmarkedsforskere stor betydning for det samlede overenskomstresultat for cirka 600.000 danskere på det private arbejdsmarked.



























