Skattesmæk til Baggers venner efter luksustur

Lyt til artiklen

To af Stein Baggers nære venner kan se frem til et stort skattesmæk for at have rejst med den nu bedrageridømte direktør til Dubai, skriver B.T. På knap to dage i Dubai lykkedes det tre vennepar i november 2008 at få 1,8 mio. kr. til at fordampe i ørkenluften - inden Stein Bagger flygtede over hals og hoved til USA. I dag afsoner Bagger syv år for bedrageri og dokumentfalsk. Nu godt et år efter rejsen er Skat klar med gevaldige regninger til mangemillionæren Peter Sølbeck og It Factory-personalechef Kim Meier, der begge var med på lukusrejsen. De får begge et skattesmæk på knap 400.000 kr., da de også må betale skat for deres koner.

Butler og 13 forskellige hovedpuder
»Det er sådan, at når man får en privat rejse af ens virksomhed, så skal det beskattes. Og det gælder også, hvis man får det som hovedaktionær. Vi læser jo altså også aviser hos Skat«, siger Erling Andersen, direktør for Skat København til B.T.

Prisen på den særdeles ekstravagante rejse blev afsløret af B.T. for et år siden. De seks havde betalt 310.000 kroner for flyrejsen og 789.000 kroner for at bo i 640 kvadratmeter stor suite i verdens dyreste hotel Burj Al Arab. Her var der privat butler, tre stuer og hele 13 forskellige hovedpuder.

Nu du siger det, så ved jeg det godt

Nu kommer skatteregningen ifølge B.T.s oplysninger. »Jeg har ikke hørt fra Skat endnu - men nu du siger det, så ved jeg da godt, at man skal betale skat af sådan en tur«, siger Peter Sølbeck, der havde sin kone Anne-Mette Sølbeck med på rejsen. Mens tidligere personalechef Kim Meier fra IT Factory siger til B.T.:

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her