Et skridt i den rigtige retning, men der er stadig behov for større strukturreformer. Sådan lyder de økonomiske vismænds vurdering af regeringens planer for Danmarks økonomiske fremtid. Regeringen fremlagde onsdag et konvergensprogram og en arbejdsplan, som vismændene nu for første gang kommenterer:
LÆS ARTIKEL S og SF: Udskyd lettelsen af topskatten
»Regeringen lægger for lidt vægt på reformer, som sørger for, at danskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet end nu. Hvis det skal lykkes at gøre de offentlige finanser holdbare, bliver det meget svært, hvis man ikke også ser på reglerne for efterløn og pension«, siger overvismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsen.
Vismænd: Regeringens planer rækker ikke
I regeringens planer indgår en reform af SU og førtidspension, men det er slet ikke nok, vurderer vismændene.
»Man kan lave udmærkede strukturelle reformer på de områder, men det, der virkelig rykker på tingene, er, hvis man reformerer efterløn og pension. Dernæst kommer en reform af dagpenge, og først på tredjepladsen er SU og førtidspension på listen over tiltag, der vil give større råderum«, siger Hans Jørgen Whitta-Jacobsen.
Besparelser er ikke nok
Vismændene er positive over for, at regeringen lægger op til besparelser på det offentlige forbrug.




























