Sikkerheden på skibet Mærsk Ngujima-Yin bliver kraftigt kritiseret af Søfartsstyrelsens Opklaringsenhed.
Det sker i kølvandet på en eksplosionsbrand sidste år på det 333 meter lange skib, der opererer i Australsk farvand. Tre brandslukningssystemer virkede ikke eller var nedslidt, og overvågningssystemet gik ned, da nødberedskabet blev iværksat. Det skriver Ingeniøren på sit netmedie, www.ing.dk.




























