I går blev de 750 strejkende medarbejdere i flycateringfirmaet LSG Sky Chefs pålagt at genoptage arbejdet efter et møde i Dansk Arbejdsgiverforening (DA). Men efter et fagligt møde i morges valgte de alligevel at fortsætte den overenskomststridige strejke. »Vores medlemmer hos LSG Sky Chefs har besluttet at fortsætte konflikten. De mødes igen klokken tre i eftermiddag, og så tager aftenholdet stilling til, om de vil i arbejde, siger faglig sekretær fra 3F i Kastrup, Ole Donbæk Jensen. Direktør beklager strejken Administrerende direktør i LSG Sky Chefs Danmark, Erik Hansen, beklager dybt medarbejdernes beslutning. Og han forstår godt frustrationen hos SAS og Sterling. »Jeg forstår dem godt. De har baseret en del af deres indtjening på den service, de får fra os, og det er selvfølgelig stærkt beklageligt, at vi så ikke kan levere det, vi skal. Men vi arbejder i døgndrift på at løse problemet«, siger Erik Hansen. Strid om frokostpauser Ifølge direktøren handler uenigheden mellem ledelse og medarbejdere først og fremmest om, hvorvidt medarbejderne skal have betalt et genetillæg ud over lønnen, når de afspadserer deres betalte frokostpauser. Det krav har ledelsen hidtil afvist. Parterne mødes i eftermiddag i Arbejdsretten, hvor de strejkende medarbejdere formentlig bliver idømt en bod. Kontrakten med flyselskaber er i fare Strejken i cateringfirmaet går i dag ind i sit tredje døgn til stor irritation for SAS og Sterling. De to flyselskaber må dele rabatkuponer ud til passagerer, så de kan få noget at spise, inden de går om bord. Men situationen er uholdbar, fastslår Sterlings kommercielle direktør Stefan Vilner. »Det er hamrende irriterende. Og vi har meddelt LSG's direktør, at kontrakten hænger i en meget tynd tråd lige nu«, siger han. Sterling køber ind i Netto Sterling har med direktørens egne ord »tømt de lokale Netto'er for vand og juice« for i det mindste at kunne servere lidt drikkevarer om bord på flyene. Desuden får passagererne en madkupon på 120 kroner, så de kan spise eller proviantere i lufthavnen, inden flyet letter. Bekymring for passagerernes reaktion SAS, der er LSG Sky Chefs suveræn største kunde, er også voldsomt generet af strejken, der gik i gang tirsdag eftermiddag. »Det er stærkt beklageligt, at vores leverandør nu på tredje døgn ikke er i stand til at levere mad til vores passagerer. De to første dage har vi klaret os igennem med hjælp fra andre leverandører, men rent logistisk er det svært at få til at hænge sammen, når strejken nu tilsyneladende fortsætter. Derfor er vi begyndt at dele madkuponer ud til alle passagerer med billetter, der giver ret til mad om bord. Dem der flyver på økonomiklasse må selv proviantere«, siger pressechef Jens Langergaard. SAS har været bekymret for, at passagererne ville opfatte arbejdsnedlæggelsen hos LSG som endnu en SAS-strejke. »Men det har heldigvis ikke været tilfældet«, siger pressechefen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Han nægter at lade sig betjene på engelsk, når han går på restaurant i Danmark
-
Ny måling: Danskernes tillid til ét europæisk land er femdoblet
-
Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«
-
Derfor lukker festival: »Det er sværere i København, end vi havde forventet«
-
Rejsebureau om turismen på elsket tropeø: »Det er gået helt bananas«
-
Wegovy, jeg slår op
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























