Tusinder af danske grundejere med huse bygget efter 1976 betaler i dag for meget i grundskyld. Og det kan komme til at koste kommunerne rigtig mange penge. Årsagen er, at mange grundejere enten slet ikke eller kun delvis har fået fradrag for udgifter til de såkaldte byggemodningsomkostninger - anlæg af eksempelvis veje, el-, vand- og varme-tilslutning - der har været ved etableringen af deres byggegrund. Alle disse ting er nemlig fradragsberettigede, men det er der mange grundejere, der ikke har været opmærksomme på, selv om det årligt kan spare dem for mange tusinde kroner i grundskyld. Engangsbeløb og fradrag I Roskilde har samtlige medlemmer af en grundejerforeningen fået et engangsbeløb på 25.000 kroner og et ekstra årligt fradrag på 4.600 kroner de næste 25 år. »Vi har virkelig mærket en stor stigning i henvendelser fra private grundejere, der ønsker, at vi kigger deres fradrag igennem for at se, om der skulle være oversete fradrag«, siger Jan Lerche fra ejendomsrådgiverfirmaet Property Consult. Samme melding lyder fra ejendomsrådgiverfirmaet Rafn & Søn. Begge firmaer har specialiseret sig i den slags sager. Og tilsammen fører de to firmaer i øjeblikket sager mod Skat på vegne af omkring 6.500 danske grundejere, der har fået sat deres fradrag for byggemodningsomkostninger for lavt. Samtidig har mange grundejere også på egen hånd krævet deres sag genoptaget, og det kan man godt mærke i Skat. »Vi regner med, at der i øjeblikket ligger sager på omkring 2.500 grundudstykninger«, siger kontorchef i Skat Henrik Pontoppidan, der påpeger, at hver enkelt sag kan dække over alt fra 1 til 100 ejendomme, fordi der typisk ligger flere ejendomme på en udstykning. Sandsynligvis stort beløb Skat ved ikke, hvor mange penge, de mange tusinde grundejere potentielt kan have krav på, men indrømmer, at beløbet sandsynligvis er stort. »Vi har ikke regnet på det, men det er klart, at hvis du tager samtlige ejendomme, så er det da formentlig et betydningsfuldt beløb«, erkender Henrik Pontoppidan.