Det norske magasin Mann og den svenske avis Aftonbladet har begge trykt et interview med Bill Gates. Men Bill Gates selv har ikke deltaget i interviewet. I hvert fald hvis man spørger ham selv. »Via sin personalige assistent hævder Bill Gates, at interviewet aldrig har fundet sted«, siger kommunikationschef i det norske Microsoft Erik Lae Solberg til flere norske medier. Journalisten holder fast Redaktøren på det norske magasin Mann undskylder og erkender, at magasinet har begået en fejl. »Jeg overtog redaktørstolen for et halvt år siden, og freelanceren har skrevet flere gode artikler til os tidligere. Derfor har jeg ikke set nogen grund til at tjekke ham. Jeg har ingen problemer med at påtage mig det fulde ansvar i denne sag«, siger redaktør Knut Christian Moeng til den norske avis Aftenposten. Omvendt har redaktøren på den svenske avis Aftonbladet valgt at stole på Bjørn Benkow, journalisten bag artiklen. »Jeg har talt med journalisten, der forklarede omstændighederne og detaljerne vedrørende interviewsituationen. Hans forklaring er troværdig, og vi har ikke hørt noget fra Microsoft i Sverige. Og det er flere uger siden, interviewet blev trykt«, siger han til Dagbladet.no. Fløj på økonomiklasse I selve artiklen beskriver Bjørn Benkow, hvordan han sørgede for at få sig selv placeret ved siden af Gates på et rutefly ved at ringe til flyselskabet inden. Han skriver, at Microsoft-chefen altid flyver på økonomiklasse, når han flyver i Europa. Men det afviser mangemilliardæren, der først og fremmest flyver med privatfly. »Han har ikke fløjet rutefly i den aktuelle periode«, slår kommunikationschefen fra det norske Microsoft fast. I interviewet skulle Gates angiveligt have talt om, hvor mange kontanter, han havde på sig på det pågældende tidspunkt. Og han skulle også have fortalt åbent om, at han elsker at vædde om penge. 'Vi kaprer Bill Gates' På forsiden af Mann blev interviewet præsenteret således: »Vi kaprer Bill Gates: 'Goddag, jeg arbejder for Mann. Vi deler sæder... Er det ok, jeg noterer?'«. I augustnummeret af Mann har magasinet på opfordring fra Microsoft trykt en beklagelse.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Rockens førstedame var en stærk pioner. Nu kæmper hun mod præsident Trump
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
»Jeg får at vide, at jeg kan dø på operationsbordet«: Henrik Qvortrup angrebet af kødædende bakterie
-
Slut med sniksnak – nu angriber Europa langt om længe Putins svagheder
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Stefan Hermann
Kronik af Johanne Schmidt-Nielsen
Per Frederiksen og Per Frederiksen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.




























