Beboerne i ti afdelinger i Slagelse Boligselskab kan om kort tid se frem til en nedsættelse af den årlige husleje på mellem 200 og 1.200 kroner. Og det er de glade for. Men endnu mere glade er de fyrre beboere i Boligselskabet Vibos Ramsagerafdeling, der nu kan se frem til en årlig huslejenedsættelse på hele 2.416 kroner. Oversete fradrag Årsagen er, at de to boligselskaber har fået et professionelt firma til at gennemgå grundlaget for den ejendomsskat, som selskabets forskellige boligafdelinger betaler årlig. Gennemgangen viste, at der var adskillige fradragsmuligheder i forhold til ejendomsskatten, som ikke var kommet boligselskabet og dermed i sidste ende lejerne til gode. Men de to boligselskaber er ikke de eneste almene boligselskaber, der ifølge firmaet Property Consult ville kunne opnå store besparelser, hvis man gennemgik deres ejendomsbeskatning nøje. Faktisk vurderer firmaet, at 6 ud af 10 boligafdelinger ville kunne få nedsat ejendomsskatten. »På baggrund af de undersøgelser, vi selv har foretaget, og med udgangspunkt i de kunder, vi har, kan vi se, at langt over halvdelen af dem kunne opnå besparelser«, siger Jan Lenskjold Lerche, direktør for Property Consult. Hans firma har specialiseret sig i at granske skattemyndighedernes vurdering af ejendommes grundværdi. 1.100 sager Det er nemlig den, der afgør, hvor meget de enkelte boligafdelinger skal betale i ejendomsskat - en udgift, som alene betales af lejerne over huslejen. I mange tilfælde viser det sig, at boligselskaberne ikke har taget højde for en række forhold, som kan give nedslag i grundværdien og dermed sikre en lavere skattebetaling for boligselskabet. Ifølge Jan Lenskjold Lerche kan det eksempelvis være, at lokalplanen ikke gør det muligt fuldt ud at udnytte en grund, eller at grunden måske er blevet konstateret forurenet. Begge dele kan udløse nedslag i grundværdien. Men også boligselskabets omkostninger til såkaldt byggemodning - kloakering, indlæggelse af vand og anlæg af interne veje - kan trækkes fra. »Men derudover oplever vi også ofte, at grundværdien ganske enkelt er sat for højt i forhold til andre lignende grunde i området«, siger Jan Lenskjold Lerche. I øjeblikket har han 1.100 sager kørende for såvel almene boligselskaber som private grundejerforeninger og erhvervsvirksomheder. Forkert vurdering I Boligselskabernes Landsforening (LB), der repræsenterer 700 boligselskaber med over en halv million almene boliger, kender man godt problemet med for høj grundværdivurdering. »Vi har forklaret vores medlemmer om de fejlmuligheder og mangelmuligheder, der kan være i vurderingerne«, siger direktør i LB Gert Nielsen. Ifølge ham skyldes problemerne med for høj ejendomsbeskatning, at de offentlige vurderingsmyndigheders registre, som der værdisættes ud fra, ofte er fejlbehæftede. »Det er i hvert fald en kendsgerning, at mange af vores medlemmer finder fejl, når de går tingene efter i sømmene«, siger Gert Nielsen. Skat: Få fejl Han er glad for, at flere af hans medlemmer har fået specialister til at gennemgå deres skattebillet. »Det er helt afgørende at få de ting rettet, i den udstrækning vi betaler for meget. Det er jo beboernes penge, det drejer sig om«, siger Gert Nielsen. I Skat mener fuldmægtig i ejendomsvurderingskontoret Bo Dalsby dog ikke, at der er så mange fejl i ejendomsvurderingerne. »Det kan godt være, at vi vurderer nogle få sager forkert, men så er det jo heldigvis nemt at klage, og så retter vi fejlen«, siger han.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Redington: Mette Frederiksen ansætter 25 nye ministre. Her får I navnene
-
Jeg kunne ikke lægge bogen fra mig
-
»Om vi var enige om at få seks børn? Nej, nej. De er alle sammen smuttere«
-
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
-
Rasende Trump vil intimidere Europa, men han har dårligere kort på hånden end tidligere
-
Hun bliver mødt af harsk kritik, når hun præsenterer sin lampe i udlandet: »Det er lidt vildt, at mange stejler så meget over det«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00




























