Et stort grønlandsk olieeventyr kan være på vej. Nye undersøgelser samt flere observationer af oliespor indikerer, at der kan være ligeså meget olie i nye koncessionsområder ud for Grønlands vestkyst som i Nordsøen - altså i Norges, Danmarks og Storbritanniens kendte reserver tilsammen. Det sagde direktøren for Grønlands Råstofdirektorat, Jørn Skov Nielsen, i går i DEADLINE på DR2. Oplysningerne bekræftes af landsstyremedlem Jørgen Wæver Johansen, den øverste, politiske ansvarlige for råstoffer i det grønlandske hjemmestyre. Led i forhandlingerne Adgangen til de potentielt meget store indtægter fra olien ud for Grønland indgår i øjeblikket som led i forhandlinger mellem regeringen i Danmark og hjemmestyret i Grønland om den fremtidige indretning af hjemmestyret for Grønland.
Stort grønlandsk olieeventyr i sigte
Lyt til artiklen