Tandlæge Charlotte Nyby fra Aalborg Tandplejeteam strækker sig langt for at gøre kunderne tilfredse. Faktisk går hun så langt som til at betale de renter og gebyrer, det koster for hendes kunder, hvis de er nødt til at låne penge for at betale til for eksempel en implantatkrone. Deles regningen på 8.500 kroner over i for eksempel 10 bidder, betaler kunden blot 850 kroner om måneden, mens Charlotte Nybys klinik så betaler renteudgiften på ca. 800 kr. til det finansieringsselskab - sparTrelleborg finans - der låner pengene ud. En højst usædvanlig service skulle man mene, som foreløbig også blot tilbydes i 166 af landets ca. 2.100 private tandlægeklinikker. Og i hvert fald dårlig økonomi for Charlotte Nybys klinik - eller hvad? »Ja, det er en service vi tilbyder vores kunder, og det betaler vi noget for«, siger Charlotte Nyby og tilføjer spøgefuldt, at hun måske tilbyder det rentefri lån, fordi tandlæger ikke er uddannet inden for økonomi. Når der alligevel er mening med galskaben, skyldes det ifølge Charlotte Nyby, at flere danskerne er blevet bedre til at passe på tænderne og ønsker, at de holder hele livet i gennem. »Det betyder ofte, at man vælger nogle lidt dyrere, men mere holdbare løsninger. For at få råd til det i månedsbudgettet, er der så nogle, der vælger løsningen med et rentefrit lån hos os«, siger hun Besnærende lån Ud over at det måske giver hendes klinik en lidt større omsætning, peger Charlotte Nyby på, at lånemuligheden giver en anden konkret fordel for hendes forretning. »Tidligere kunne vi selv tilbyde afdragsordninger for vores kunder, men det betød så også, at vores administration skulle bruge tid på at udregne afdrag og renter, plus at vi selv skulle vurdere, om vi kunne få pengene tilbage igen. Nu slipper vi for bøvlet, og risikoen ved at kunden ikke kan betale er overtaget af finansieringsselskabet«, siger Charlotte Nyby. De rentefrie tandlån lyder således besnærende, men hos forbrugerrådet, har sundhedspolitisk medarbejder Margrethe Nielsen udtrykt skepsis, da et af de nye lån - den såkaldte Kronekonto - blev lanceret for tre måneder siden. »For det første frygter vi, at patienterne alligevel kommer til at betale i den sidste ende. Desuden binder det patienterne til tandlægerne, så de ikke har mulighed for at afsøge markedet for en billigere løsning«, sagde hun til Dagbladet Børsen. Alt for dyrt Netop den pointe var stærkt medvirkende til, at tandlæge Leif Hansen fra Tandlægerne i Rosengårdcentret i Odense har fravalgt de rentefrie lån, efter at have prøvet konceptet i et kort stykke tid. »Det er alt for dyrt for mig. Jeg skulle aflevere 14 procent af lånebeløbet til finansieringsselskabet. Og jeg kan og må ikke bare lægge den udgift oven i prisen, for så snyder jeg på vægtskålen. Så kunne vi lige så godt nedsætte vores priser med 14 procent, og det har jeg svært ved at forestille mig, at ret mange tandlæger går med til«, siger Leif Hansen. Sagen er da også, at succesen teoretisk godt kan gå hen at blive for stor - i hvert fald for tandlæge Charlotte Nyby fra Aalborg. »De rentefrie lån fylder under 10 procent af omsætningen, men hvis det får et omfang, så det måske tager 50 procent af omsætningen, så vil jeg da overveje, om jeg har råd til det«, siger Charlotte Nyby. I praksis er det også begrænset, hvor stor udbredelse de nye lån endnu har fået. Dels er der kun ganske få tandlægeklinikker med, dels går det trægt med at få folk væk fra kontantbetaling. For ifølge direktør Morten Larsen fra sparTrelleborg finans, der tilbyder lånene under Kronekonto-ordningen, der begyndte 1. marts, går det trægt med at få afsat produktet. Men han insisterer på, at der ikke er nogen skjulte omkostninger for tandlægernes kunder. »Det er et fuldstændigt rent produkt det her. Rent faktisk betaler tandlægerne en rente, der ligger under ti procent, hvilket er en ret lav rente. Det kan kun lade sig gøre, fordi vi foretager en grundig screening af kunderne, for eksempel skal folk have en lønindkomst for at få en Kronekonto. Så forventer vi omvendt heller ikke at tabe noget på det«, siger Morten Larsen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hvis vi får den regering, der lige nu er på tegnebrættet, får vi nok tre, ikke to, oppositioner
-
Sexscenerne med hans kone vakte opstand. Og det er langtfra den eneste skandale
-
Om en måned skal de være ude: Op mod 100 musikere får frataget deres øvelokaler
-
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
-
Trump joker om at overtage Cuba 'når arbejdet i Iran er færdigt'
-
Morten Messerschmidt: »Virkeligheden er jo, at blå blok tabte valget«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























