På billederne fra Coca-Colas overvågningskameraer ser man, hvordan Joya Williams gennemroder dokumenter og gemmer prøveversionen af et nyt Coca-Cola produkt i sin taske. Hun bliver nu anklaget for at ville stjæle forretningshemmelighederne og videresælge dem til konkurrenten PepsiCo. Udover Joya Williams, der var ansat i administrationen i det gigantiske sodavandsfirma, er også kollegaerne Ibrahim Dimson og Edmund Duhaney under anklage. Undercover-møde i Atlanta Selv om Perpsi er Coca-Colas største konkurrent, var det netop Pepsi, der afslørede de tre. I maj måned modtog Pepsi nemlig et brev underskrevet 'Dirk', der hævdede at være en »højtstående ansat hos Coca-Cola«. Men i stedet for at benytte sig af tilbuddet, kontaktede firmaet FBI, der satte en undercover-agent på sagen. Agenten mødtes i juni med Ibrahim Dimson, der udgav sig for at være 'Dirk', ved en lufthavn i Atlanta. Her modtog 'Dirk' 30.000 amerikanske dollar mod at udlevere en konvolut med dokumenter og det nye Coca-Cola-produkt. Løfter om flere pengebeløb fik herefter to af de mistænkte til at åbne en bankkonto, formentlig for at have et sted at deponere disse enorme beløb. Pepsi: Vi er glade for at hjælpe Coca-Cola-direktøren Neville Isdell er lettet over afsløringen, idet »informationer betyder liv og død for dette firma«, siger han til BBC. Fra Pepsis side er man også godt tilfredse med afsløringen, selv om man ved at anmelde bedragerne har hjulpet konkurrenten: »Konkurrence kan godt blive hård, men den må også være fair og lovlig«, siger hanDave DeCecco, en talsmand fra PepsiCo. Coca-Cola vil nu gennemgå firmaets sikkerhedsprocedurer for at se, hvad der kan gøres bedre.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuMest læste
-
Trump til Fox: Jeg vil bruge min vetoret
-
Politiske bomber på stribe: Det er en blå tsunami, der dramatisk vil ændre dynamikken i amerikansk politik
-
Få alle resultater fra midtvejsvalget
-
Selv JD Vances stol er blevet blå: Her er syv opsigtsvækkende resultater fra valgnatten
-
Trumps onde ånd vinder Georgia
-
Når først man er kommet i gang, er det ikke sådan at slukke
1
2
3
4
5
6
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.