Mens politikerne på Christiansborg sagtens kunne tælle stemmer nok sammen til et solidt flertal for et sæt nye regler om deling af pensioner ved skilsmisse, vender branchefolk tommelen nedad. Internt i pensionsbranchen er der uenighed. Kvinderne tilbage til stenalderen De nye regler træder i kraft fra nytår og bliver nu kritiseret af storbanken Nordea for at være kønsdiskriminerende. »De nye regler sender kvinderne tilbage til stenalderen. Kvinderne mister mange penge på det her. Og hvis de går på barsel, mister de endnu mere. Så ud fra et ligestillingssynspunkt er det en om'er«, siger Nordea Liv og Pensions salgsdirektør Steen Michael Erichsen til Ritzau. De nye regler betyder, at hver ægtefælle fremover beholder sin egen pension - uanset type - hvis ægteskabet krakelerer. Hidtil har det været sådan, at nogle typer pension deles ved skilsmisse, mens andre ikke deles. Samtidig er virkeligheden den, at mænd i gennemsnit sparer 45 procent mere op til deres pension end kvinder, viste en analyse fra ATP for nylig. Årsagen er primært lønforskel mellem kønnene, og at mænd ofte når længere op ad karrierestigen. Store summer Dermed går kvinder glip af betragtelige summer, hvis de ikke sikrer sig med ægtepagter eller ekstraordinære opsparinger. Steen Michael Erichsen undrer sig over, at politikerne - efter otte års forarbejde - endte med en løsning, som også advokater vurderer vil føre til et hav af ægtepagter - og muligvis en byge af skilsmisser inden nytår for at 'nå det', inden de nye regler træder i kraft. »I det selskab, jeg repræsenterer, havde vi ventet den stik modsatte løsning«, siger Steen Michael Erichsen. Brancheforeningen Forsikring og Pension har siddet i det lovforberedende udvalg, som i otte år baksede med at finde en rimelig løsning. Herfra lød der - og lyder der stadig - opbakning til den model, politikerne har vedtaget.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Selv hendes hår får ros: »Det her er et kæmpe talent«
-
»Hun pisser på 75 procent af folketingsgruppen«: Socialdemokrater i oprør efter Hummelgaards forfremmelse
-
Elisabet Svane: Pia Olsen Dyhr har lavet en 'Vestager'
-
Fra den ene dag til den anden lukkede USA den europæiske dommers liv ned. Nu svarer EU igen
-
Portræt: Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
-
Nu har økonomer regnet og sat tal på regeringens løfter
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Analyse
Debatindlæg af Anja Bache
Debatindlæg af Timothy Garton Ash




























