Med velfærdsforliget i hus og en historisk lav arbejdsløshed på bare 125.000 er det med at få indført de nye initiativer i velfærdsforliget, der handler om at forstærke arbejdsmarkedsindsatsen i kommunerne og arbejdsformidlingen. Det mener den økonomiske samarbejdsorganisation OECD, der gerne ser hurtig handling for at undgå, at økonomien koger over. »Man må håbe, at man kender sin besøgelsestid og får taget de nye instrumenter i arbejdsformidling og aktivering i brug så hurtigt som overhovedet muligt, selv om man står i flytterod på grund af kommunesammenlægningerne. Hvis det ikke lykkes, kan risikoen for overophedning snart gøre det nødvendigt at stramme finanspolitikken«, siger seniorøkonom Jens Lundsgaard fra OECD. Overraskende fald Lundsgaard er ansvarlig for OECD's økonomiske analyser af Danmark, og for ham kommer nyheden om, at antallet af arbejdsløse faldt med hele 8.100 i maj, som en overraskelse. På bare et år er antallet af arbejdsløse faldet med 38.000 og er nu nede på 4,5 procent - det laveste niveau i 30 år. »Den økonomiske udvikling har været noget kraftigere, end vi forudså i maj. Det understreger, at man skal tilrettelægge en stram finanspolitik for 2007«, siger Jens Lundsgaard, der dog ikke vil sige noget konkret om behovet for et egentligt indgreb inden da for at køle arbejdsmarkedet af. Han understreger dog, at der endnu ikke er tegn på, at den lave arbejdsløshed har udløst markante lønstigninger - det vil ellers være det endegyldige bevis på, at vi står med en økonomisk overophedning. Elektrikerfaget i søgelyset At lønningerne foreløbig er steget noget langsommere, end økonomernes modeller siger, er udviklingen på f.eks. elektrikerområdet et bevis på. Generelt er arbejdsløsheden i byggeriet meget lav, helt nede på 2,5. procent. Men på elektrikerområdet er den ekstremt lav - bare 1,2 procent. Alligevel steg lønningerne for elektrikere kun med 2,5 procent. Økonomerne er usikre på, hvad der egentlig foregår her. Forklaringerne på det manglende lønpres er mange. Der kommer hele tiden nye brudstykker til, der hen ad vejen kan sandsynliggøre, at det ikke nødvendigvis ender med lønstigninger på både otte, ni og ti procent, som i midten af 1980'erne. Længere arbejdstid Eksempelvis viser en ny analyse fra Dansk Industri (DI), at virksomhederne forsøger at mindske problemerne ved at øge arbejdstiden. Således er antallet af personer, der arbejder mere end de normale 37 timer om ugen, steget med 100.000 eller 20 procent på et år- 15.000 fuldtidsstillinger. Og i går kunne Dagbladet Børsen berette, at der for alvor er ved at komme gang i trafikken med at skaffe østeuropæisk arbejdskraft til landet. I de første fem måneder af året er der kommet 5.100 til Danmark, og Udlændingestyrelsen regner med at behandle i alt 10.000 ansøgninger i år. Det er en fordobling fra sidste år. Tilbage i arbejdstøjet Fra flere sider opfordres regeringen til - på trods af at de sidste søm netop er slået i velfærdsforliget - at tage fat på nye reformer, der virker på helt kort sigt. Det gælder bl.a. afdelingsdirektør Steen Bocian fra Danske Bank. »Politikerne skal tilbage i arbejdstøjet. Vi har behov for reformer, der allerede virker i løbet af i år og senest fra starten af næste år«, siger Steen Bocian, der dog også erkender, at det er vanskeligt at afgøre, om økonomien overopheder i fravær af nye politiske initiativer. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) konstaterer, at udviklingen har givet job til de svagere grupper, men mener, at der nu skal sættes turbo på aktiveringen og integrationsindsatsen.