Danske Bank udvider koncerndirektionen fra to til fem medlemmer og rokerer ved samme lejlighed rundt på ansvarsområderne. »Ændringerne gennemføres dels som led i et løbende generationsskifte i bankens ledelse, dels for at lade centrale og koncernbrede områder som økonomi, teknologi og kreditrisici være direkte repræsenteret i bankens direktion«, siger ordførende direktør Peter Straarup. De tre direktører Tonny Thierry Andersen, 41 år, Sven Lystbæk, 54 år, og Per Skovhus, 46 år, indtræder med udvidelsen i koncerndirektionen, der hidtil har bestået af ordførende direktør Peter Straarup og viceordførende direktør Jakob Brogaard. De tre nye koncerndirektionsmedlemmer er i forvejen medlemmer af bankens eksekutivkomité.
Rokade i Danske Banks direktion
Lyt til artiklen