Svenske arkitekter, danske konsulenter, tyske frisører og belgiske vvs ere vil snart få meget lettere ved at slå professionel lejr i et andet EU-land, og det vil danske virksomheder også nyde godt af. Det vurderer økonomi og erhvervsminister Bendt Bendtsen (K), efter at EU-landene i aftes blev enige om det omstridte servicedirektiv. Kun Litauen undlod at stemme. »Det her er til gavn for danske virksomheder og dansk beskæftigelse. Ingen tvivl om det«, sagde Bendtsen på et pressemøde. For ham handler det om markedsadgang. »Det bliver nemmere at få lov til at komme ind. Vi har allerede set det med det indre marked, det her er endnu et skridt i den rigtige retning«, sagde han. På spørgsmålet om, hvorvidt det kan have negativ betydning for danske virksomheder, at andre mænger sig, sagde han: »Konkurrence indadtil kan også gøre Danmark stærk udadtil. Det er vigtigt med et indre marked for tjenesteydelser, som vi jo ikke har haft«. Direktiv med undtagelser En række felter er undtaget direktivets virkefelt, men EU s kommissær for det indre marked, Charlie McCreevy, mener alligevel, at direktivet vil skabe titusinder af nye arbejdspladser. Kompromissets forslag læner sig i høj grad op af det forslag, der fik bredt flertal i EU-Parlamentet i februar, og som EU-Kommissionen nærmest kopierede. En væsentlig tilføjelse er dog, at landene skal lave en slags 'selvangivelse' til kommissionen. Heri skal de redegøre for, hvilke nationale særregler de beholder under indkøringen af servicedirektivet, som skulle kunne træde i kraft i 2010. Værtslandets regler gælder Helt ude er til gengæld det udskældte oprindelseslandsprincip. Det skabte frygt for, at østarbejdere eksempelvis ville tage til Danmark på polsk timeløn. Men med selvangivelsen opgav Storbritannien, Holland og en række af de nyeste medlemslande østfra deres modstand mod et direktiv, som de ellers anså for at være udvandet. Ifølge kompromisset gælder værtslandets regler, dvs. reglerne på det sted, servicen udføres.