To ud af tre danskere føler, at deres arbejdsdag har den helt rette længde. I en ny undersøgelse erklærer 68 procent af danskere i arbejde sig tilfreds med længden på deres arbejdstid. 28 procent mener, at de arbejder for meget. Dermed ligger danskerne på en delt tredjeplads i Europa sammen med Italien - kun overgået af Finland og Norge. Uventet resultat Undersøgelsen er foretaget af analyseinstituttet ACNielsen. Og her kalder administrerende direktør, Ivar Michaelsen, resultatet for »uventet«. »I en tid hvor problemer med stress er et hyppigt diskuteret tema, er dette måske en lidt uventet respons«. »Muligvis kan forklaringen ligge i, at den officielle arbejdstid i Danmark er kortere end i mange af de andre europæiske lande, og at en stresset hverdag ikke nødvendigvis hænger sammen med lange arbejdsdage«, siger han i en pressemeddelelse. Trygge danskere Undersøgelsen viser også, at de danske lønmodtagere føler sig trygge og sikre i jobbet. Ifølge undersøgelsen er Danmark således det land, hvor de ansatte føler sig mest sikre i jobbet. Mens danskerne generelt er positive, er billedet mere broget i de øvrige europæiske lande. I gennemsnit mener én ud af tre europæere, at deres arbejdstid er for lang. Værst står det til i Grækenland. Her mener over halvdelen, at deres arbejdstid er for lang, mens 60 procent føler sig usikre i jobbet. ACNielsens halvårlige globale internetundersøgelse er den største af sin slags. Undersøgelsen dækker over 23.500 internetbrugere fordelt på 42 lande. Seneste undersøgelse er fra november 2005.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
Uhyggelig tur på Oslo-færgen inspirerede hende
-
Ekspert: »Det er en bemærkelsesværdig stor magt at give videre for en selvstændig nation«
-
Analytiker: »Forholdet mellem USA og Danmark er forværret, og aftalen vil ikke nødvendigvis genoprette det«
-
Joachim B. Olsens dumme kommentar fik Politiken-læser til at bruge cykelhjelm efter 46 år
-
Der ulmer en bekymring i Radikale Venstres bagland: »Så risikerer vi, at regeringen kollapser«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Debatindlæg af Sune Gylling Æbelø
Utryghed er blevet en legitim undskyldning for at være en piveskid
Debatindlæg af Sigge Winther Nielsen