De manglende 5,1 milliard kroner fra Nordsøen er ikke fundet, men transport- og energiminister Flemming Hansen har fundet en forklaring på, hvor pengene er. Det er den foreløbige konklusion efter et par dages mediestorm over Nordsøen, hvor et internt notat fra ministeriet afleveret til Folketingets Energiudvalg blev lækket og afslørede, at der tilsyneladende manglede 5,1 milliard kroner i skattebetalinger fra nordsøolien. »I virkeligheden er der produceret mindre olie i 2004 og 2005, end der var forudset, da Nordsøaftalen blev indgået«, sagde Flemming Hansen efter samrådet i Energiudvalget, der var lukket, fordi der blev fremlagt interne beregninger og oplysninger. Hvorfor mindre olie? Den forklaring bliver accepteret af oppositionens partier - men ikke uden forbehold. »Regnestykket ser ud, som om det er rigtigt, altså at en del af forklaringen er, at der er produceret mindre olie i Nordsøfelterne end forventet. Vi mangler nu forklaringen på, hvorfor der er blevet produceret mindre på Nordsøen«, siger energiordfører Per Clausen fra Enhedslisten. De manglende 5,1 milliard kroner blev beskrevet i notatet fra ministeriet og var et tal fra en modelberegning, som blev udført, da den nye Nordsøaftale blev indgået i 2003. Tallene kan blot ikke sammenlignes med virkeligheden, mener Flemming Hansen og peger på den lavere produktion og lavere afregningspriser som forklaring på de manglende milliarder. Kritikerne har beskyldt DUC, og ikke mindst partneren A.P. Møller - Mærsk, for at have solgt olie for billigt til en anden af partnerne i DUC, Shell, for siden at kunne købe billigt brændstof til rederiets mange skibe. Den anklage afvises af Flemming Hansen. »Der er ikke nogen tegn på skattespekulationer. Der er altså ikke baggrund for - som antydet i Information - at tale om en eller anden form for kreativ bogføring«, sagde Flemming Hansen under samrådet. Mistanke om fifleri Alligevel er Enhedslisten ikke klar til at droppe mistanken om fiflen med skattebetalingen. »Vi vil have undersøgt helt præcis, hvad selskaberne er i stand til. Eksperter har jo klart fortalt, at der er åbninger i lovgivningen, så selskaberne kan reducere skattebetalingen. Vi vil have loven gennemgået, så vi sikrer os, at selskaberne betaler det, de skal. Det skal ske ved systematisk skattekontrol af de implicerede selskaber«, siger Per Clausen fra Enhedslisten. Samtidig med, at Enhedslisten vil have Skat til at gennemgå selskaberne, vil selskabet selv hyre skatteeksperter, som skal kortlægge selskabernes muligheder for at reducere deres skattebetalinger. DUC, hvor A.P. Møller - Mærsk ejer 39 procent af aktierne, fik forlænget sin ret til dele af Nordsøundergrunden i 2003 efter længere tids forhandlinger, så den nu løber til 2042. Til gengæld træder staten ind som 20-procents-ejer i 2012 og har bl.a. fået overskudsdeling.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
Aftalen er en kæmpe sejr for det grønlandske og danske diplomati
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Politikens USA-korrespondent: Trump fik ikke Grønland, men han fik lov til at tage en sejrsrunde på de sociale medier
-
Folk var nærmest i chok, da Rihanna pludselig stod på scenen
-
Prinsesse Dianas bror forsvarer Charles-påstand: Jeg siger sandheden
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
interview
Debatindlæg af Sune Gylling Æbelø
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce