Der er udsigt til, at huskøbere i fremtiden vil stå bedre rustet, når de står over for at købe deres nye bolig. Efter et massivt pres fra ikke mindre end seks forskellige interesseorganisationer for at få ordningen ændret gav justitsminister Lene Espersen (K) tilsagn om at indlede en møderække med organisationerne. Det skete under et samråd i Folketingets Boligudvalg, hvor økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen (K) også deltog. Manglende tillid Den nye imødekommenhed kommer, efter at Lene Espersen så sent som i februar nægtede at ændre et komma i loven på trods af, at en omfattende undersøgelse fra Fonden Realdania dokumenterede, at mellem 20 og 25 pct. af forbrugerne har mistillid til, at rapporterne er udarbejdet på et objektivt og uvildigt grundlag, og at rapporterne afslører de alvorligste skader på huset. På samrådet var justitsministeren imidlertid knap så afvisende. »Jeg vil ikke udelukke, at undersøgelsen fra Realdania kan give anledning til visse ændringer. Derfor har jeg også indkaldt de seks organisationer til en samtale 7. juni for at se, hvilke ting organisationerne er enige om«, siger Lene Espersen. Gennemgribende revision De seks organisationer, som ellers ikke er kendt for at være enige om ret meget - Forbrugerrådet, Forsikring & Pension, Brancheforeningen for Bygningssagkyndige og Energikonsulenter, Danske Boligadvokater, Dansk Ejendomsmæglerforening og Parcelhusejernes Landsforening - rettede 26. april en fælles henvendelse til justitsministeren. Her krævede de - netop med henvisning til rapporten fra Realdania - en gennemgribende revision af huseftersynsordningen. I rapporten efterlyser forbrugerne, at tilstandsrapporterne bliver udvidet til også at omfatte bl.a. oplysninger om el- og vvs-installationer, restlevetider på vitale bygningsdele samt et skøn over omkostningerne ved at udbedre påviste skader. Som udgangspunkt er Lene Espersen dog fortsat skeptisk. »Vælger man at tage f.eks. el-installationer med, så vil det uden tvivl fordyre rapporterne. Som det er i dag, kan man jo fortsat komme efter sælger, hvis det viser sig, at installationerne er ulovlige«, påpeger Lene Espersen. Ny skala Hendes største skepsis gælder dog forslaget om at tage restlevetider med i rapporten. Det kan give store problemer i forhold til den gældende erstatningsret. »Hvis restlevetiden på et tag er angivet til 20 år, og det kun holder i fem år, vil det formentlig give anledning til et erstatningskrav. Men efter de almindelige erstatningsretlige principper kan der kun ydes erstatning, hvis der er lidt et tab. Og det er der ikke i det her tilfælde. Derfor vil det komme til at dreje sig om erstatning for 'skuffede forventninger', og det er der ikke grundlag for i dansk ret«, siger justitsministeren. Uanset udfaldet af de kommende møder med organisationerne, kan der også være andre forbedringer på vej. Således oplyste Bendt Bendtsen under samrådet, at følgegruppen for huseftersyn i øjeblikket overvejer, om der er basis for at udvide tilstandsrapporten med oplysninger om udbedringsomkostninger på de skader, der er omtalt i tilstandsrapporten. Desuden ser følgegruppen på, om den nuværende 'karakterskala' med K1, K2 og K3 kan forbedres og således blive mere retvisende.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Sexscenerne med hans kone vakte opstand. Og det er langtfra den eneste skandale
-
Hårdt presset Trump truer Europa med det store brud
-
Morten Messerschmidt: »Virkeligheden er jo, at blå blok tabte valget«
-
Trump trækker 5.000 soldater hjem fra Tyskland
-
Du slipper ikke serien om de uopsigtsvækkende personer, før den er forbi
-
Obama slår alarm, mens Trump fejrer afgørelse, der vil ændre amerikansk valghandling
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























