Det er svært for svenske ejendomsmæglere at etablere sig i Danmark, fordi de ikke må annoncere i danske medier. Sveriges regering kalder annonceforbuddet en handelshindring og kræver, at det ophæves. Det er uretfærdig forskelsbehandling, fordi danske mæglere frit kan annoncere i Sverige, mener regeringen. »Vi vil have, at svenske mæglere skal have samme vilkår i Danmark, som danske har i Sverige. Vi har derfor bedt danskerne om at gennemse reglerne«, siger Lars-Olof Lindgren, der er statssekretær i det svenske erhvervsministerium. Gode muligheder for indtjening Det svenske krav kommer efter kritik fra ejendomsmæglerbranchen, der har bedt Sveriges erhvervsminister, Thomas Östros, om at gøre noget ved sagen. De svenske ejendomsmæglere mener, at der er gode muligheder for at tjene penge i Danmark, efter Øresundsbroen er blevet opført. Udviklingen i Øresundsregionen og de høje danske boligpriser har allerede fået flere tusinde danskere til at købe bolig hinsidan, men annonceforbuddet vurderes at bremse udvandringen. Flere svenske ejendomsmæglere har dog i årevis omgået forbuddet ved at indgå samarbejder med danske mæglere. Fordoblede kundeantal For eksempel fordoblede det svenske mæglerfirma Bocenter antallet af danske kunder ved at indgå et samarbejde med DanBolig, der har lov til at sætte de svenske annoncer i danske aviser. Den svenske regering har den seneste tid kritiseret Danmark for at forhindre integrationen i Øresundsregionen. Tidligere på måneden protesterede svenskerne over dankortet, som ifølge landets erhvervsministerium udgør en handelshindring, fordi de fleste danske butikker nægter at tage imod andre betalingskort end dankortet. Kritikken blev pure afvist af økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen (K), men den svenske regering har alligevel planer om at tage spørgsmålet op på EU-niveau.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Demokraterne erobrer Senatet – og det er ikke engang tæt
-
Få alle resultater fra midtvejsvalget
-
Politiske bomber på stribe: Det er en blå tsunami, der dramatisk vil ændre dynamikken i amerikansk politik
-
Trumps onde ånd vinder Georgia
-
Hun håbede på støtte fra Højesterets dom, men nu bliver hun mødt med krav om udvisning
-
Når først man er kommet i gang, er det ikke sådan at slukke
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Nøgleopgørene i Senatet
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce