Babyer skal forbruge døgnet rundt

Marketingsfolkene går nu målbevidst efter de allermindste forbrugere. - Arkivfoto: Martin Lehmann
Marketingsfolkene går nu målbevidst efter de allermindste forbrugere. - Arkivfoto: Martin Lehmann
Lyt til artiklen

De har hænderne på hofterne, underlivet skudt frem, vægten på den ene ben og hovedet på skrå i et let vampet, selvsikkert blik. De nye Bratz-dukker står i supermodelpositur. Bratz Babyz hedder dukkerne, der skal forestille to-tre-fire-årige børn - småbørn. Eller rettere »Baby girls with a Passion for Fashion«, som deres slogan hedder. Seksualisering rettet mod de yngste »Det er nedslående at se«, siger psykologen Susan Linn og kigger på billederne af de nye dukker, rettet mod fem-seks-årige piger. Bratz Babyz er et eksempel på en seksualisering, der rammer yngre og yngre målgrupper i øjeblikket, og som er en del af strategi, amerikanerne kalder aspirational marketing.'Se op til'-markedsføring På dansk kan man kalde det 'se op til'-markedsføring, et fænomen, hvor underholdnings- og legetøjskonglomerater i stigende grad markedsfører produkter til børn, der egentlig er egnet til en ældre aldersgruppe. »Det, industrien gør, er at udnytte, at almindelige, normalt udviklede børn ser op til, beundrer og ønsker at være som ældre børn. Seksårige ønsker at være som teenagere, teenagere ønsker at være som 25-årige. Så industrien siger 'well, lad os markedsføre til seksårige, som om de er 13 eller 15 år. Og lad os markedsføre til 17-årige som var de var 25'. Så siger de til deres forsvar, at børn i dag bliver ældre i en yngre alder, men det, børnene har, er modenhedens udseende. Tøjet, tingene, den samme musik. De ser ældre ud, men der er ingen beviser for, at deres vurderingsevne følger med«, siger Susan Linn. Breezere til 14-årige Men industrien gør det skjult. Tegneserien Power Ranger har ifølge producenten en målgruppe på 14 år eller ældre, men sendes tidlig lørdag formiddag, fordi målgruppen i virkeligheden er syvårige. Det er dansende 12-årige piger med halvudviklede bryster, der reklamerer for Bratz-dukker, men det er 4-7-årige, der ønsker dukkerne i fødselsdagsgave. Det er 25-årige hippe unge, der drikker Bacardi Breezere i reklamerne, men det er 14-15-årige teenagere, der drikker dem i virkeligheden. Fra voskne til seksårige Den mørke og brutale 'Star Wars - Sithfyrsternes hævn' havde voksne som officiel målgruppe, men blev efterfulgt af Star Wars-lego rettet mod seksårige. Nu er den næste målgruppe seks måneders til treårige babyer, siger Susan Linn, forfatteren til bogen 'Forbrugerbørn - varernes erobring af barndommen' - med den ironiske amerikanske titel 'Consuming Kids'. Hun er i landet for at holde et oplæg på debatmødet 'Forbrugerbørn og markedsføringskneb', der løber af stablen på Christiansborg i dag. Døgn-tv til babyer Et eksempel er videoserien 'Baby Einstein', en undervisningsserie, der også fås i Danmark og som skal lære babyer forskellige færdigheder, »selv om der ikke er et eneste bevis på, at de virker og svage indikationer af, at det faktisk er skadeligt«. Et andet er en hel ny kabel-tv-kanal, 'Baby First', der lanceres i USA og sender 24 timers tv. Tv døgnet rundt til babyer. »Det er frygtelig alvorligt, for det, der sker er, at du får babyer med den vane at bruge skærme for underholdning og tryghed. Vi opfostrer en generation af børn, der enten er ængstelige eller keder sig, med mindre de er foran en skærm, hvad der præcis er, hvad marketingindustrien ønsker«. I USA har 26 pct. af alle børn under 2 år eget tv på værelset. Plagemagt Linn beskriver i sin bog, hvordan marketingsindustrien i USA, men i stigende grad også alle andre steder, bruger ressourcer på at ramme teenagere og tweens (6-11-årige). »Tv-reklamer er såååå 20. århundrede«, griner hun. Nu handler det om teknikker som:

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her