Seks interesseorganisationer, der ellers er kendt for ofte at være rygende uenige, er gået sammen i et massivt pres for at få regeringen til at ændre de udskældte tilstandsrapporter, der i dag er et fast element i enhver hushandel. De seks organisationer - Forbrugerrådet, Forsikring & Pension, Brancheforeningen for Bygningssagkyndige, Danske Boligadvokater, Dansk Ejendomsmæglerforening samt Parcelhusejernes Landsforening - er trætte af de mange tvister om tilstandsrapporterne, som de mener bunder i, at der ikke er overensstemmelse mellem forbrugernes forventninger og det faktiske indhold i rapporterne. »Forbrugerne er for eksempel ikke opmærksomme på, at udgangspunktet for tilstandsrapporten er et hus af samme alder og samme byggeskik. I 1920'erne brugte man for eksempel ikke omfangsdræn. Derfor forstår folk ikke, at der ikke står noget i rapporten om, at der er fugt i kælderen. Men det skal der heller ikke efter de nuværende regler. Det er faktisk helt naturligt for huse, der er bygget i 1920'erne, at der er fugt i kælderen«, siger formanden for Danske Boligadvokater, Henrik Høpner. Hver ottende klage Misforholdet mellem forbrugernes forventninger og det reelle indhold i rapporterne kan også aflæses i den seneste årsrapport fra Ankenævnet for Forsikring. Selv om ejerskifteforsikringer kun udgør én procent af præmiesummen af de samlede private forsikringer inklusive motor- og ulykkesforsikringer, så udgjorde ejerskifteforsikringerne hver ottende klage, som ankenævnet modtog sidste år. Og ejerskifteforsikringernes andel af klagemængden er tilmed stigende. Således var 'kun' hver tiende forsikringsklage i 2004 over ejerskifteforsikringer. »De mange klager er et klart symptom på, at der er noget galt. De viser jo, at folk ikke mener, at de har fået det, som de tror, de har købt«, siger Henrik Høpner. Generel nedslidning Forsikringsbranchen mener da også, at den er rivende gal. »Samspillet mellem tilstandsrapporterne og ejerskifteforsikringer har længe været problematisk. Det er vigtigt, at der kommer en klar sammenhæng mellem kundernes forventning til ejerskifteforsikringen og så det, forsikringen dækker«, siger vicedirektør i Forsikring & Pension Claus Tønnesen. Han nævner som eksempel, at tilstandsrapporterne ikke indeholder noget om generel nedslidning. »For eksempel er folk ikke opmærksomme på, at taget skal skiftes i løbet af få år, hvis de køber en villa fra 1930'erne. Det skal heller ikke stå i rapporten. Men det er med til at hidse folk op, når de pludselig skal til at bruge mange penge på et nyt tag. Folk føler ikke, at de har fået ordentlige oplysninger. De tror, at de får en rapport over husets tilstand, men i virkeligheden er det en fejlrapport«. Noget om snakken Den fælles front af interesseorganisationer har nu sendt et brev til justitsminister Lene Espersen (K), som har ansvaret for ordningen. Brevet er en reaktion på, at hun så sent som marts i år afviste at røre ved tilstandsrapporterne, på trods af at Fonden Realdania i en omfattende rapport for nylig har dokumenteret, at der er en afgørende forskel på, hvordan folk tror, at ordningen fungerer, og de faktiske forhold. Henvendelsen har fået bl.a. SF til at kalde både Lene Espersen og økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen (K) i samråd. »Det er jo ret fantastisk, at disse seks organisationer kan enes på tværs. Så må der virkelig være noget om snakken«, siger SF's ordfører, Morten Homann.