Larmen er infernalsk, men ingen af arbejderne bærer høreværn. Luften er fuld af støv fra granitsten, der skæres og slibes. I byen Xiamen i Fujianprovinsen i Kina arbejder Gong. Han har bedt os om ikke at skrive hans fornavn. Luften smager af støv Klokken er over halv ni om aftenen, men han står stadig ved poleringsmaskinen. Der løber vand ud på stenen for at binde støvet, men luften smager alligevel, som om den er fuld af støv. Uanset hvad man rører ved i lokalet, giver det hvide pletter på tøjet. For Gong er vandet både en hjælp og en forbandelse. Der er ikke noget afløb, og derfor står han i koldt vand til anklerne. Og det har han gjort, siden han som 19-årig begyndte som stensliber. Mange lider af gigt Nu er han 35 og har dybe rynker rundt om øjnene og en stiv, vuggende gang. På spørgsmålet om, hvad den mest udbredte erhvervssygdom er, svarer han straks »gigt«. Støvlunge ved han ikke så meget om. Der er ingen oplysninger om sygdommen på fabrikken. Han fortæller dog, at han kender arbejdere, der er blevet så trætte, at de ikke kan arbejde længere. Det er et typisk symptom på støvlunge. Lungekapaciteten mindskes, og derfor drænes man for energi. Billigt til Danmark Hverken Gong eller nogen af de andre arbejdere bruger beskyttelsesudstyr under arbejdet. »Den mundbeskyttelse, man kan få, er ikke noget værd. Desuden skal vi selv betale for den«, siger han. I byggevarehuset Bauhaus kan man købe granitgulvfliser til priser, der nogle gange ligger helt nede på en tiendedel af, hvad bornholmsk granit, produceret på ordentlige arbejdsvilkår, koster. Importen i Danmark stiger Ifølge Danmarks Statistik er importen af kinesiske granitsten steget fra kun 4 ton i 1988 til 77.000 ton i 2005. Direktør Mads Jørgensen fra Bauhaus Danmark kunne i går ikke svare på, om forbrugerne kan være sikre på, at de granitgulve og haveskulpturer af granit, som sælges i Bauhaus, er produceret på fabrikker med et ordentligt arbejdsmiljø. »Hovedparten af det vi tager hjem i granit bliver købt ind af vores europaindkøbere, der sidder nede i Tyskland. Hvad de konkret gør, er jeg dig svar skyldig«, siger Mads Jørgensen, som dog lover at undersøge, hvad Bauhaus-indkøberne konkret foretager sig, før de køber ind i Kina.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
-
»Hun pisser på 75 procent af folketingsgruppen«: Socialdemokrater i oprør efter forfremmelse af Hummelgaard
-
Elisabet Svane: »Det er jo den post, man skulle tro, at Lidegaard skulle have haft. Det er en stor post«
-
Ukraines spektakulære modangreb sætter en stopper for Putins fest
-
Selv hendes hår får ros: »Det her er et kæmpe talent«
-
Fra den ene dag til den anden lukkede USA den europæiske dommers liv ned. Nu svarer EU igen
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Timothy Garton Ash
Leder af Christian Jensen




























