Den 92-årige Mærks Mc-Kinney Møllers stopper som bestyrelsesformand for Odense Staalskibsværft. A.P. Møller-Mærsks koncernchef, Jess Søderberg, overtager posten som formand for værftsgruppen. Formandsskiftet er sket ved dagens generalforsamling på Odense Staalskibsværft. Underskud fordoblet Her trådte skibsreder Mærsk Mc-Kinney Møller grundet alder tilbage som formand og udtrådte af bestyrelsen. Udtrædelsen sker samtidig med, at underskuddet i Odense Stålskibsværft er næsten fordoblet. I 2005 blev det på 775 millioner kroner mod 385 millioner kroner året før. Lindø giver røde tal Det er Lindø-værftet i Munkebo, der trækker de grimme røde tal. På de øvrige værfter i gruppen har der været overskud. Det var på forhånd kendt, at værftsgruppen kom dårligere ud af 2005 end året før. Værftet har ikke opnået den forbedring i produktiviteten, som A.P. Møller-Mærsk stillede krav om. Koncernens bestyrelsesformand Michael Pram Rasmussen har ikke lagt skjul på, at Lindø skal vise forbedringer. Ellers må det lukke.
Mærsk dropper kriseramt værft
Lyt til artiklen