Beretningerne om rystende dårligt arbejdsmiljø på mange af de kinesiske fabrikker, hvor billig granit til forbrugerne i Vesten skæres op og blankpoleres af dårligt lønnede arbejdere - uden selv det mest basale beskyttelsesudstyr som støj og støvværn - får nu SF og Enhedslisten til at reagere. Men en stribe forslag og spørgsmål samt krav om samråd til henholdsvis forbruger-, udenrigs- og erhvervsministeren håber de, at der kan lægges pres på de kinesiske producenter. Målet er bedre arbejdsforhold. »Vi hjælper selvfølgelig ikke kinesiske arbejdere ved ikke at købe deres varer. Vi får aldrig en mere retfærdig verden, hvis vi undlader at købe de fattige landes produkter. Vi kan hjælpe ved at købe mest muligt hos de bedste kinesiske virksomheder. Men det kræver, at vi ved, hvem der er de bedste«, siger Steen Gade fra SF. SF foreslår, at EU skal etablere et uafhængigt institut, der kan undersøge arbejdsvilkår og miljøforhold i forhold til standarder fra for eksempel den internationale lønmodtagerorganisation ILO. EU-instituttet skal efterfølgende give virksomhederne karakterer. Fup eller fakta Der findes i dag flere forskellige miljømærker, som sikrer blandt andet danske forbrugere, at de køber bæredygtigt producerede varer. Lige fra det officielle statskontrollerede økologimærke til FSC-mærkning af bæredygtigt produceret træ eller private mærker som Max Havelaar på fødevarer som kaffe, te, bananer og kakao. Nogle virksomheder fortæller, at de selv kontrollerer arbejdsforholdene hos deresleverandører. . »Det er meget svært at finde ud af, hvad der er fup, og hvad der er fakta. Derfor er der brug for et uafhængigt institut, og opgaven er for tung for Danmark at løfte alene. Instituttets resultater skal være tilgængelige for almindelige forbrugere«, siger Steen Gade. Han vil rejse sagen over for udenrigsministeren og erhvervsministeren. Enhedslisten foreslår, at der gennemføres en mærkning af granit med oprindelsesland. Og så skal det være muligt at mærke granit, hvor produktionen opfylder basale krav til arbejdsmiljøet. »Jeg tror, vi kan opnå meget store resultater for de kinesiske arbejdere med en forholdsvis begrænset indsats, da en sikring af arbejdsmiljøet ikke kræver voldsomme investeringer, siger Per Clausen fra Enhedslisten. Metro uden krav Det er ikke kun have- og husejerne, der i de senere år er blevet storforbrugere af billig kinesisk granitfliser, havebænke og vandskulpturer. Sidste år importerede Danmark 75.000 ton granit fra Kina, og det skyldes også, at granit indgår i offentlige byggerier. Omkring 75 procent af den lyse gråpolerede granit, som beklæder tappenedgangene i den københavnske metro, kommer fra Kina. Ørestadsselskabet står bag metro-byggeriet, men denne offentlige bygherre har ikke gjort noget for at sikre, at den kinesiske granit er produceret på virksomheder med et ordentligt arbejdsmiljø. »Nej, der er ikke nogen specielle krav til de produkter, entreprenørerne indkøber. De (entreprenørerne, red.) skal blot følge gældende lovgivning«, siger Torben Johansen, teknisk direktør i Ørestadsselskabet.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuMest læste
-
Trump til Fox: Jeg vil bruge min vetoret
-
Politiske bomber på stribe: Det er en blå tsunami, der dramatisk vil ændre dynamikken i amerikansk politik
-
Få alle resultater fra midtvejsvalget
-
Selv JD Vances stol er blevet blå: Her er syv opsigtsvækkende resultater fra valgnatten
-
Trumps onde ånd vinder Georgia
-
Når først man er kommet i gang, er det ikke sådan at slukke
1
2
3
4
5
6
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.